Denne artikel stiller skarpt på socialarbejderes mål om at understøtte en personlig udvikling hos klienten. Artiklen forsøger at vise, at dette mål ofte afstedkommer store problemer hos klienten, der for det meste ikke selv beskriver et behov for at udvikle sig personligt. Med afsæt i et symbolsk interaktionistisk perspektiv viser forfatteren, at det typisk er en række eksterne, sociale forhold, der bevirker, at socialarbejdere koncentrerer deres indsats om dette mål. En central pointe i artiklen er således, at den ofte problemfyldte interaktion mellem socialarbejder og klient (som forfatteren udforsker) skal søges forklaret (og forbedret) ved at fokuserer på konteksten for det sociale arbejde. Denne kontekst er – blandt andet – defineret ved den ulige relation, der definerer mødet mellem klient og socialarbejder.
