I denne artikel udforskes krydsfeltet mellem køn og klasse i sygedagpengemodtagere med diffuse lidelsers fortællinger om deres sygdomsforløb. Undersøgelsen er udført i Danmark og er primært baseret på kvalitative interview med sagsbehandlere og sygedagpengemodtagere.
Artiklens fokus er, hvordan køn og klasse intersekterer i klienter og sagsbehandleres forhandling af sygdom. Den gruppe af klienter, der her er tale om, består af personer, der defineres af deres manglende biomedicinske diagnose. Denne mangel-identitet tydeliggør, hvordan klasse og køn præger den kategoriseringsproces, der enten leder til at den syge person tolkes som syg i en biomedicinsk forstand eller som en person, der ’blot’ lider af psykologiske problemer.
Artiklen viser, at det hovedsageligt er ufaglærte eller lavtuddannede kvinder, der af sagsbehandlerne beskrives som personer, der lider af psykiske problemer, selvom kvinderne selv fokuserer på fysiske lidelser i deres sygdomsfortællinger. Derimod beskrives mænd og veluddannede kvinder af sagsbehandlerne som trætte og udmattede eller reelt stressede efter et langt arbejdsliv.