Mange langvarige og problematiske sager i socialforvaltningerne ender med arbejdsprøvning på et såkaldt revalideringscenter. Fra tidligere primært at fokusere på klientens fysiske situation drejer det sig på revalideringscentrene nu i langt højere grad om klientens psykosociale situation og udvikling. Ud fra et antropologisk feltarbejde konkluderer forfatteren, at klienterne og personalet går grundig fejl af hinanden, og at der er en tendens til at begge parter fastholdes i deres positionerer, selv om de finder den problematisk.
