Abstract
Praktiserende læger kan opleve frustration i arbejdet med dagpengeattester til sociale myndigheder. Opgaven er både at være sandhedsvidne over for myndigheden og samtidig advokat for sin patient. Rollerne synes byttet om: Lægen med sin sygdomsekspertise accepterer lettere psykosociale årsager til funktionsnedsættelse end den socialt uddannede sagsbehandler – der har brug for en klar diagnose til at begrunde dagpengeretten.